Huskunstnerforløb med TeaterKUNST
TeaterKUNST er en gruppe professionelle, udøvende kunstnere, der arbejder med scenekunst og tværfaglige formater. Vi har siden 2015 udviklet og gennemført Huskunstnerforløb i samarbejde med Helhedsplaner skoler og institutioner over hele landet. Vi har mange års erfaring med at skræddersy kunstneriske forløb, der tilpasses netop jeres rammer, behov og målgruppe.
Vi kan – sammen med jeres institution – søge Statens Kunstfonds pulje Huskunstnerordningen, så børn og unge i alderen 0 til 25 år får mulighed for at møde og deltage i et forløb med os som professionelle, aktive kunstnere.
Om Huskunstnerordningen
Statens Kunstfond har til opgave at fremme kunsten i Danmark og udbrede kendskabet til dansk kunst i udlandet.
Huskunstnerordningen giver skoler og institutioner mulighed for – i samarbejde med professionelle kunstnere – at tilbyde børn og unge et forløb, hvor de får indblik i og erfaring med kunstneriske processer som en del af hverdagen.
Målet er, at børn og unge i alderen 0–25 år får adgang til levende kunstnerisk praksis gennem længerevarende forløb. I særlige tilfælde kan ordningen også støtte forløb, hvor en mindre del af deltagerne er over 25 år.
LÆSE MERE: https://www.kunst.dk/for-ansoegere/soeg-tilskud/huskunstnerordningen
Forløbene skal:
Baseres på et ligeværdigt samarbejde mellem institution og kunstner
Være involverende og give børn og unge mulighed for aktiv deltagelse og fordybelse
Vægte processen frem for et afsluttende produkt
Styrke relationen til kunsten og skabe en nysgerrig og kritisk tilgang til kunst og dens vilkår
Give indsigt i kunstneriske værktøjer og metoder
Hos TeaterKUNST arbejder vi med scenekunst og tværfaglige udtryk, og vi skaber altid forløb i tæt dialog med den institution, vi samarbejder med.